Forside Indkøbskurv | Afslut køb | Min konto | Email os | Hjælp

48 brugere online

Skywatcher Explorer 150


Modeller:
  • Explorer150 på EQ3-2 (3.195,00 DKK)
  • INKLUSIV motor og polsøger (3.995,00 DKK)
  • Skywatcher Explorer 150
    Skywatcher Explorer 150

    SKU: 912/448
    3.695,00 DKK
    (493,98 EUR)
    (Inkl. 25% moms)

    Explorer 150 er et virkeligt godt køb for pengene for dem der vil have et transportabelt teleskop med god optik, der kan bruges til astrofoto og udvides med bla. computerstyring


    Kategori: Explorer
    Producent: Sky-Watcher

    Produkt information:


    Optik
    Alle Explorer teleskoperne har parabolsk hovedspejl, som giver et betydeligt skarpere billede, end de mere almindelige sfæriske hovedspejle der skal være længere (>f/8) for bare at give et nogenlunde skarpt billede. Explorerens lave f/forhold gør den desuden velegnet til astrofoto


    Spejlfladerne er belagt med et tyndt lag højreflekterende aluminium som desuden er beskyttet af en ekstra holdbar coating af Silicium Dioxid og alle optiske flader er multicoatede.

    Sekundærspejlholderne er som på alle Skywatchers reflektorer ultratynde (Se bill. th), men solid lavet, så de skærmer mindst muligt for lyset.


    Udstyr
    Explorer 150 er forbedret i forhold til tidligere udgaver, med et præcist og velkørende 2" Crayford udtræk som gør den velegnet til astrofoto. Derudover har den en særdeles god widefield 6x30mm søger som er meget let og behagelig at bruge. Den kommer desuden klar til brug med 2 Plössl okularer og sidsst men ikke mindst den nye forbedrede EQ3-2 montering som kan opgraderes med bla. GoTo computerstyring.


    Monteringen
    Den nye hvide EQ3-2 montering er forbedret væsentligt i forhold til den gamle EQ3-2 montering, med kuglelejer på begge akser, som gør at den kører langt lettere end både den tidligere EQ3-2 og de konkurrerende modeller fra Bresser, Focus og GSO mfl.
    Aluminiumsstativet er også forbedret, så det klart overgår de tyndere (30-40mm) stålrørs stativer på markedet, men er til gengæld langt lettere.

    For dem der vil have et transportabelt teleskop er den desuden den letteste montering på markedet, der kan udstyres med Synscan GoTo computerstyring


    Udvidelsesmuligheder
    Explorer 150 er forberedt til polsøger og motorer på begge akser, eller man kan montere den samme Synscan computerstyring med PEC, autoguideport og 40.000 objekters database, som de store PRO monteringer bruger.

    Dermed har den alt det der skal til for at lave seriøs astrofoto med autoguiding ol. avancerede opgaver i en transportabel størrelse.

    Anbefaling
    Explorer150 anbefales både til begyndere der vil have mulighed for mere avancerede opgaver OG til dem der vil have et transportabelt teleskop

    Selv med den billige RA motor og en T2 ring er det let at lave ganske udemærkede DSLR-astrofotos med den

    M81 og M82: Canon EOS500D, 12x40sek. Ekstraudstyr; RA-motor og T2 ring


    Det er dermed et supergodt allround teleskop til både visuelt- og fotobrug i begynder-prisklassen, der som den eneste på markedet også kan udvides til mere avancerede astrofoto opgaver senere.

    Men Explorer 150 er også et helt ideelt valg for dem der enten gerne vil have en transportabel montering i samme kvalitet som de 3-4x så tunge PRO monteringer

    Bathinov masken
    er en supergod fokuserings-hjælp for at få helt skarpe billeder når man skal fokusere med DSLR kamera. Den sættes foran kikkertens åbning, hvorefter stjernerne bliver til tredelte kryds; Når de 3 linier krydser hinanden er fokus perfekt.
    Klik på billedet til højre, udskriv den på et stykke karton og klip den ud.



    Optik
    Åbning: 150mm
    Brændvidde: 750mm (f/5)
    Opløsningsevne: 0,77 buesekund
    Svagest synlige stjerne: 13,6 magnitude
    Newton med parabolsk hovedspejl

    Montering
    Ny forbedret EQ3-2 ækvatorial montering
    Finjusteringer og låse på begge akser
    Kredse med koordinater på begge akser
    Udtrækkeligt aluminiumstativ med udstyrsbakke
    Forberedt for indbygget polsøger
    Forberedt for motorer på begge akser
    Mulighed for Synscan computerstyring

    Udstyr
    2" Crayford okularudtræk
    2 Plössl okularer på 10mm og 25mm
    2x deluxe barlow m/kameragevind
    Forstørrelser med udstyr: 30x, 60x, 75x og 150x
    6x30mm søger med trådkors

    Dimensioner:
    Tubuslængde: 65cm
    1,5-1,9m høj i samlet stand
    Tubusvægt: 5,5kg
    Montering: 12kg
    Samlet vægt: 17,5kg

    Ekstraudstyrs muligheder:
    - Motor på den ene akse til at følge stjernerne
    - Motorer på begge akser til planetobservation
    - Synscan GoTo computerstyring med PEC og 42.900 objekters database og autoguideport
    - Kameraadapter til DSLR-kameraer som EOS
    - Guideteleskop
    - Motorfokusering
    - Og meget mere ...


    Foto: Oriontågen (M42) taget med Explorer150 + RA motor + polsøger.
    5x10sekunder med Canon EOS500D


    Anbefalinger fra brugere

    Skriv en anbefalingSkriv en anbefaling


    Produkt link: http://lyra.dk/details.asp?ProdId=912/448&cat=933

    © Copyright Lyra, 2010. All rights reserved